Hos ANNA LUND KERAMIK er det ønsket, at skabe produkter med æstetisk og funktionel værdi, der ikke stjæler, men fanger opmærksomheden. Der arbejdes med en formgivning, der kan indgå i samspil med den øvrige indretning af hjemmet.
Inspirationen findes både i hverdagen, i relationer og i minder, men opstår også i processen og gennem undersøgelser af materialerne.
Alle produkter er af stentøj og skabt i hånden, enten modelleret eller ved drejeskiven, hvilket gør hver enkelt vase, fad eller skål unik.

